Jeres feriehus på "Styrt-om"


Dansk    Deutsch     English 


 Udskriv 
Det 100 m² store feriehus er handicapvenligt indrettet og har 2 soveværelser med senge til 6 voksne og 1 mindre barn. Der er 2 badeværelser; begge med WC, håndvask og bruseniche. Det åbne køkken er meget velassorteret med køleskab og fryser, komfur, grill, microovn, kaffemaskine, service, osv., og stuen er komfortabelt indrettet med spise- og sofagruppe med dvd og satelit-tv.

Til feriehuset hører desuden en dejlig solrig have med terrasse, havemøbler, parasol og havegrill.

Alle husets værelser har en dør ud til enten have eller gårdsplads, og fra entreen er der udgang til både gårdspladsen og terrassen.

Under hele opholdet er i velkomne til at forsyne jer med alt hvad familien kan spise af årstidens grøntsager, urter og frugter fra køkkenhaven og gårdens træer samt friske æg fra vore fritgående høns. - Og får i lyst til at bage snobrød en aften eller sove under åben himmel eller i telt et sted på gården, finder vi selvfølgelig også ud af dét.



Husleje inkl. el, varme og v/k vand pr. uge..... DKK 3.150,-

Vaskemaskine (10 kr.) og tørretumbler (10 kr.) forefindes i stuehuset. Sengelinned kan lejes for 30 kr. pr. sæt/uge.

Husk selv at medbringe håndklæder!

  • Huslejen afregnes efter ankomst og besigtigelse af huset.
  • Tjek ind fra kl. 14:00 på ankomstdagen.
  • Tjek ud senest kl. 12:00 på afrejsedagen.
  • Feriehuset skal ved afrejsen fremstå i rengjort stand.
  • Husdyr må ikke medbringes.